Coaching Odense

Certificeret coach Michael Marcher

Ledercoaching i Odense eller på din arbejdsplads?

Meget kort fortalt så er coaching en struktureret dialog mellem dig og din coach, som undersøger hvad dine udfordringer egentlig handler om og indkredser nye handlemuligheder i relation til dine mål.

Coaching er en refleksionsproces, som kan bruges både i arbejdslivet og privatlivet, men de fleste af mine coachingforløb er knyttet til arbejdslivet. Og det er især ledercoaching, jeg arbejder med.

Mit erfaringsgrundlag bygger blandt andet på jobbet som proceskonsulent siden 1998, og jeg har gennem årene beskæftiget mig med meget forskellige typer arbejdspladser. Både private og offentlige virksomheder – store og små virksomheder – fra højtuddannede til ufaglærte medarbejdere.

Lederens udfordringer og ledercoaching

De fleste ledere har indimellem brug for et rum, hvor de kan reflektere uforstyrret og mere kreativt, end hverdagens travlhed tillader. Hvadenten emnet handler om strategiske overvejelser, administrativt bøvl, økonomiske udfordringer eller personaleledelse, så er det afgørende for beslutningernes kvalitet, at der har været mulighed for fordybelse.

Ledelse af en virksomhed, en afdeling eller et team er en kompleks opgave, så det er ofte hjælpsomt at undersøge den enkelte udfordring fra flere forskellige perspektiver og overveje spørgsmål som for eksempel:

  • ”Hvilke ’kræfter’ påvirker egentlig denne situation?”
  • ”Hvilke paradokser er jeg nødt til at kunne håndtere i denne situation?”
  • ”Hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige handlingsscenarier?” 

Som regel skaber den ’uforpligtende’ - men systematiske, kreative og målrettede - refleksionsproces ny indsigt, og dermed tegner der sig nye veje at gå, inden der skrides til handling.

Utraditionel ledercoaching

Det er meget forskelligt, hvilken form for ledercoaching, den enkelte leder har brug for, så derfor er jeg helt åben for at mixe forskellige metoder – både klassisk coaching og beslægtede læringsformer.

Med begrebet ’klassisk coaching’ tænker jeg på den type proces, hvor vi arbejder udfra grundstrukturen:

  • ”Hvad er mit mål?”
  • ”Hvilke forhindringer og handlemuligheder ser jeg i forhold til at nå mit mål?”
  • ”Hvad er mine konkrete næste skridt i retning af mit mål?”

I forhold til at designe en proces, som passer kundens behov bedst muligt, kombinerer jeg ofte klassisk coaching med:

  • Undervisning i mundtlig kommunikation.
  • Videosupervision af for eksempel ’Den vanskelige samtale’.
  • Træning i præsentationsteknik.
  • Rådgivning om mødeledelse.
  • Terapeutiske samtaler.
  • Træning i konflikthåndtering via rollespil (der bruges professionel skuespiller).

Det er min erfaring, at vi sagtens kan kombinere læringsformerne, såfremt vi bare tydeligt har rammesat, hvad det er, vi gør her og nu, og hvorfor vi gør det. 

Læs mere om mine metoder her

Coaching af medarbejdere

Som medarbejder møder man mange andre problemstillinger end selve den ’tekniske’ løsning af ens opgaver, og de udfordringer, der for eksempel handler om kommunikation og samarbejde, kan ofte med stor succes håndteres via coaching.

Her tænker jeg blandt andet på udfordringer, der knytter sig til følgende dele af ens arbejdsliv:

  • Svære situationer med kunder, borgere, samarbejdspartnere eller kolleger.
  • Tværfagligt samarbejde.
  • Kompetenceudvikling.
  • Praktisering af rollen som Teamkoordinator, TR eller AMR.
  • Projektarbejde.
  • Organisatoriske forandringer.

Coaching Odense - Vester Skerninge - eller på din arbejdsplads

Coaching kan foregå i mine lokaler i Odense centrum eller i Vester Skerninge, eller jeg kan komme ud på din arbejdsplads, hvis du foretrækker det.

Coaching bestilles på mobil 40 57 91 26.

Tidsrammen er typisk 1 3/4 time per session, men der er også mulighed for at bruge kortere eller længere tid per session.

Hvis det viser sig, at jeg selv er fuldt booket, henviser jeg gerne til en anden erhvervscoach, der også arbejder med coaching Odense.

 

Hjemmesiden er sidst opdateret: 5. januar 2015

"Refleksion oven på kaos"

 


 

 

GRATIS INTRODUKTION

Hvis du ønsker at mødes med mig 1 time 

og blive introduceret til coaching,

så ring gerne til mig på mobil: 

40 57 91 26.


"Man kan nå højere, når man står på en bunke fejltagelser"

'Out of the box'